VE-loven § 19
§ 19
Klima-, energi- og forsyningsministeren godkender udbetaling af tilskud fra den grønne ordning på grundlag af ansøgning fra kommunalbestyrelsen.
Stk. 2.
Tilskud udbetales inden for en udbetalingsramme for hver kommune, som beregnes af klima-, energi- og forsyningsministeren. Udbetalingsrammen udgøres af beløb som nævnt i § 18, stk. 1 og 2, for vindmøller, som er blevet nettilsluttet, med fradrag af allerede udbetalte tilskud.
Stk. 3.
Hvis kommunens tilgodehavende ifølge en godkendt ansøgning om udbetaling overstiger indestående i udbetalingsrammen, udbetales forskellen, når udbetalingsrammen er forøget ved nettilslutning af vindmøller.