Undergrundsloven § 1 a
§ 1 a
I denne lov forstås ved følgende:
- 1) Operatør: Den, som i henhold til en tilladelse omfattet af denne lov udfører aktiviteter på vegne af rettighedshaveren eller sole risk-aktiviteter på vegne af nogle af deltagerne i en tilladelse.
- 2) Havområdet: Dansk territorialfarvand, dansk eksklusiv økonomisk zone eller dansk kontinentalsokkel som defineret i De Forenede Nationers Havretskonvention.
- 3) Rettighedshaver: Den eller dem, som deltager i en tilladelse omfattet af denne lov. En rettighedshaver kan bestå af en eller flere fysiske eller juridiske personer i forening, herunder bevillingshavere og bistandsydere.
- 4) Geotermisk energi: Energi, som lagres i form af varme under jordens faste overflade.