Udbudsloven § 46

  1. § 46
    En ordregiver kan i de tekniske specifikationer, kriterierne for tildeling eller vilkårene for kontraktens udførelse kræve, at et indkøb er forsynet med et bestemt mærke som dokumentation for specifikke egenskaber, når
    1. 1) mærkekravene kun vedrører krav, der er forbundet med kontraktens genstand og er egnede til at definere egenskaberne ved de bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, der er genstand for kontrakten,
    2. 2) mærkekravene er fastsat på grundlag af objektivt verificerbare og ikkediskriminerende kriterier,
    3. 3) mærkerne er udviklet på grundlag af en åben og gennemsigtig procedure, i hvilken alle relevante interessenter kan deltage,
    4. 4) mærkerne er tilgængelige for alle potentielle tilbudsgivere og
    5. 5) mærkekravene er fastsat af en tredjemand, som den økonomiske aktør, der ansøger om mærket, ikke udøver en afgørende indflydelse på.
  2. Stk. 2.
    Hvis en ordregiver ikke kan kræve, at alle mærkekravene er opfyldt, skal ordregiveren henvise til de relevante mærkekrav i udbudsmaterialet.
  3. Stk. 3.
    En ordregiver, som kræver et bestemt mærke, skal acceptere alle mærker, der opfylder tilsvarende mærkekrav.
  4. Stk. 4.
    En ordregiver skal altid acceptere anden passende dokumentation, hvis
    1. 1) en tilbudsgiver ikke har mulighed for at få det krævede mærke eller et tilsvarende mærke inden for den gældende frist af årsager, der ikke kan tilskrives den pågældende, eller
    2. 2) en tilbudsgiver ikke har det krævede mærke, selv om det har været muligt at opnå det inden for den gældende frist, og ordregiveren kan konstatere, at mærkekravene er opfyldt, uden at de ressourcer, som ordregiveren skal bruge på dette, efter en konkret vurdering i uhensigtmæssigt omfang overstiger de ressourcer, som ordregiveren ville skulle bruge på at konstatere, at tilbudsgiveren er i besiddelse af det krævede mærke.