Udbudsloven § 20

  1. § 20
    Loven gælder ikke for offentlige kontrakter og projektkonkurrencer, når ordregiveren er forpligtet til at anvende andre udbudsprocedurer end dem, der er fastsat i denne lov, som følge af
    1. 1) en international forpligtelse vedrørende levering af bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser med henblik på fælles gennemførelse eller udnyttelse af et projekt,
    2. 2) deltagelse i en international organisation eller
    3. 3) en international aftale i forbindelse med udstationering af tropper, når aftalen vedrører virksomheder i en EU-medlemsstat eller i et tredjeland.
  2. Stk. 2.
    Loven gælder ikke for offentlige kontrakter og projektkonkurrencer, som gennemføres i overensstemmelse med udbudsregler, der er fastsat af en international organisation eller en international finansieringsinstitution, hvis disse offentlige kontrakter og projektkonkurrencer fuldt ud finansieres af denne organisation eller institution.
  3. Stk. 3.
    Når kontrakter og projektkonkurrencer overvejende medfinansieres af en international organisation eller en international finansieringsinstitution, skal det aftales mellem ordregiver og den pågældende internationale organisation eller finansieringsinstitution, hvilke udbudsprocedurer der skal finde anvendelse.