Udbudsloven § 152

1. § 152

   En ordregiver skal, jf. § 151, stk. 1 eller 2, som bevis for, at der ikke er grundlag for udelukkelse, jf. § 135, stk. 1 eller 3, og § 137, stk. 1, nr. 2 eller 6, og for, at minimumskravene til egnethed er opfyldt, jf. § 140, kræve den dokumentation, der henvises til i §§ 153-155, 157 og 158.

2. Stk. 2.

   Ordregiveren kan ikke kræve andre former for dokumentation end dem, der er nævnt i §§ 153-155, 157 og 158, samt dokumentation krævet i henhold til § 141.

3. Stk. 3.

   Ordregiveren skal så vidt muligt kræve de former for dokumentation, der fremgår af e-Certis, når disse er dækkende for ordregiverens behov.

4. Stk. 4.

   Ansøgere og tilbudsgivere, der er optaget på en officiel liste over godkendte økonomiske aktører, jf. § 156, kan for hver kontrakt forelægge ordregiveren et certifikat for optagelse udstedt af den kompetente myndighed. Dette certifikat træder i stedet for dokumentationen, der er nævnt i §§ 153-155, 157 og 158. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for certifikater for optagelse på andre EU-medlemsstaters officielle lister over godkendte økonomiske aktører, der kun kan accepteres fra ansøgere og tilbudsgivere, der er etableret i den medlemsstat, som fører den officielle liste.

5. Stk. 5.

   Erhvervsstyrelsen opkræver gebyr som betaling for serviceattester. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om gebyrets størrelse.