Lov om Udbetaling Danmark § 12 c
§ 12 c
Udbetaling Danmark kan efter aftale med Arbejdsmarkedets Tillægspension indhente og samkøre oplysninger efter § 30, stk. 3 og 4, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for Arbejdsmarkedets Tillægspensions administration af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2.
Udbetaling Danmark kan efter aftale med Beskæftigelsesministeriet indhente og samkøre oplysninger efter §§ 6 og 7 i lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende til brug for Beskæftigelsesministeriets administration af lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende.
Stk. 3.
Udbetaling Danmark kan efter aftale med Beskæftigelsesministeriet indhente og samkøre oplysninger efter § 37, stk. 1 og 4, i lov om ferie til brug for FerieKontos administration af lov om ferie.
Stk. 4.
Udbetaling Danmark kan efter aftale med Lønmodtagernes Garantifond indhente og samkøre oplysninger efter § 5, stk. 2 og 3, i lov om Lønmodtagernes Garantifond til brug for Lønmodtagernes Garantifonds administration af lov om Lønmodtagernes Garantifond.
Stk. 5.
Udbetaling Danmark kan efter aftale med Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indhente og samkøre oplysninger efter § 26 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags administration af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.