Tronfølgeloven
- Tronen nedarves inden for kong Christian X og dronning Alexandrines efterslægt.
- Ved en konges eller en regerende dronnings død overgår tronen til den pågældendes søn eller datter, således at den ældre går forud for den yngre.
Stk. 2.
Er et af kongens eller den regerende dronnings børn afgået ved døden, træder vedkommendes afkom i dets sted efter linealfølgen og de i stk. 1 fastsatte regler.
- Dør en konge eller en regerende dronning uden at efterlade sig til tronen arveberettiget afkom, overgår tronen til den pågældendes broder eller søster. Har kongen eller den regerende dronning flere søskende, eller er nogen af den pågældendes søskende afgået ved døden, finder reglerne i § 2 tilsvarende anvendelse.
- Er der ingen arveberettigede i henhold til bestemmelserne i §§ 2 og 3, overgår tronen til den derefter nærmeste sidelinje inden for kong Christian X og dronning Alexandrines efterslægt efter linealfølgen og med tilsvarende fortrin for ældre frem for yngre som fastsat i §§ 2 og 3.
- Kun børn født i lovligt ægteskab har arveret til tronen.
Stk. 2.
Til kongens eller den regerende dronnings indgåelse af ægteskab kræves Folketingets samtykke.
Stk. 3.
Indgår en til tronen arveberettiget person ægteskab uden kongens eller den regerende dronnings i statsrådet givne samtykke, mister den pågældende arveretten til tronen for sig og de i ægteskabet fødte børn og disses afkom.
- Bestemmelserne i §§ 2-5 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde af, at en konge eller en regerende dronning frasiger sig tronen.
- Denne lov træder i kraft samtidig med Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953.