Lov om tjenestemænd § 58

  1. § 58
    Vedkommende minister eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan bevilge en tjenestemand hel eller delvis tjenestefrihed uden løn og uden optjening af lønanciennitet.
  2. Stk. 2.
    Ministeren for offentlig innovation kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet fastsætte bestemmelser om tjenestefrihed med hel eller delvis bevarelse af løn og lønanciennitetsoptjening.
  3. Stk. 3.
    Vedkommende minister eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan imødekomme en tjenestemands anmodning om nedsat arbejdstid for en begrænset periode eller indtil videre mod tilsvarende nedsættelse af løn og lønanciennitetsoptjening.
  4. Stk. 4.
    Ministeren for offentlig innovation kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet fastsætte bestemmelser om nedsættelse af arbejdstiden uden tilsvarende nedsættelse af løn og lønanciennitetsoptjening.