Lov om tjenestemænd § 41
§ 41
En tjenestemand i folkekirken har pligt til i stedet for eller i forbindelse med tjeneste i sin egen stilling at gøre midlertidig tjeneste i en stilling, der er sideordnet med eller højere end hans egen.Stk. 2.
Kirkeministeren kan bestemme, at en præst, der udnævnes til en anden stilling, og hvis hidtidige stilling på grund af beliggenheden vanskeligt kan bestrides ved nabopræster, skal forblive i denne stilling, indtil genbesættelse kan ske, dog højst i 6 måneder.