Tinglysningsafgiftsloven § 32
§ 32
Loven træder i kraft den 1. januar 2000.
Stk. 2.
Loven finder anvendelse på anmeldelse til tinglysning, som Tinglysningsretten modtager fra og med den 1. januar 2000. Anmeldes et dokument, hvoraf der allerede er betalt afgift efter lov om stempelafgift, til tinglysning, betales alene den faste afgift på 1.400 kr. efter denne lov ved anmeldelsen. Den faste afgift betales dog ikke, hvis der er betalt tinglysningsafgift for et dokument, der tidligere er blevet afvist fra tinglysning, og dokumentet på ny anmeldes til tinglysning inden 3 måneder, jf. den hidtil gældende § 41 c i lov om retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af 27. juni 1989, senest ændret ved lov nr. 1019 af 23. december 1998.
Stk. 3.
Ved tinglysning af ændringer i et dokument, hvoraf der tidligere er betalt stempelafgift, eller som efter den hidtil gældende stempellov var helt eller delvis afgiftsfri, anses det tidligere dokument som afgiftsberigtiget efter reglerne i denne lov.