Tinglysningsafgiftsloven § 19
§ 19
Hvis afgiftsbeløbet efter Tinglysningsrettens skøn ikke er beregnet korrekt, skal Tinglysningsretten sende spørgsmålet om afgiftens beregning og betaling til told- og skatteforvaltningen til afgørelse, når tinglysningsekspeditionen er afsluttet. Tinglysningsretten underretter samtidig den afgiftspligtige om oversendelsen.
Stk. 2.
Told- og skatteforvaltningen træffer afgørelse om afgiften og afkræver den afgiftspligtige et eventuelt skyldigt beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Er der betalt for meget i afgift, tilbagebetales det skyldige beløb senest 3 uger efter afgørelsen.
Stk. 3.
For indbetaling af tinglysningsafgift fra personer, der sker senere end den i stk. 2 anførte frist, betales rente efter § 7, stk. 2, i opkrævningsloven med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken det afkrævede beløb skal betales.
Stk. 4.
For indbetaling af tinglysningsafgift fra virksomheder, herunder virksomheder, der er registreret efter § 17, stk. 1, der sker senere end den frist, der er anført i stk. 2, betales rente efter § 7, stk. 1, jf. stk. 2, i opkrævningsloven.
Stk. 5.
Kapitel 5 i opkrævningsloven finder anvendelse på opkrævning og indbetaling af tinglysningsafgift fra virksomheder, selskaber, fonden og foreninger.
Stk. 6.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for opkrævning.