Teleloven §§ 38-41
§ 38
Som led i markedsundersøgelserne, jf. § 37, afgrænser Erhvervsstyrelsen de markeder, som er omfattet af Europa-Kommissionens henstilling om relevante produkt- og tjenestemarkeder, tilpasset danske forhold.
Stk. 2.
Erhvervsstyrelsen kan endvidere med Europa-Kommissionens samtykke afgrænse andre end de i stk. 1 nævnte produkt- og tjenestemarkeder, der skal gøres til genstand for en markedsundersøgelse.
§ 39
Som led i markedsundersøgelserne, jf. § 37, gennemfører Erhvervsstyrelsen analyser af de markeder, der er afgrænset i henhold til § 38, med henblik på at vurdere, om der er reel konkurrence på disse markeder.
§ 40
Hvis en markedsanalyse, jf. § 39, viser, at der ikke er reel konkurrence på et relevant marked, skal Erhvervsstyrelsen udpege en eller flere udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester med en stærk markedsposition (udbyder med en stærk markedsposition) på det pågældende marked.
Stk. 2.
En udbyder anses for at have en stærk markedsposition, jf. stk. 1, hvis udbyderen enten alene eller i fællesskab med andre udbydere indtager en økonomisk styrkeposition, der giver udbyderen magt til i betragtelig grad at kunne handle uafhængigt af konkurrenter og kunder.
Stk. 3.
Når en udbyder udpeges eller er udpeget som havende en stærk markedsposition på et bestemt marked, jf. stk. 1, kan Erhvervsstyrelsen samtidig udpege udbyderen til at have en stærk markedsposition på et beslægtet marked, hvis forbindelserne mellem de to markeder muliggør, at markedspositionen på det ene marked kan overføres til det andet marked og dermed yderligere styrke udbyderens markedsposition.
Stk. 4.
Hvis en markedsanalyse, jf. § 39, viser, at der er reel konkurrence på et relevant marked, eller hvis en udbyder ikke længere har en stærk markedsposition på markedet, skal Erhvervsstyrelsen ophæve alle forpligtelser, som i henhold til dette afsnit eller regler udstedt i medfør heraf er pålagt udbydere med henblik på at regulere deres position som udbydere med en stærk markedsposition på det pågældende marked.
§ 41
I forbindelse med afgørelser, som Erhvervsstyrelsen træffer i henhold til § 40, stk. 1, skal Erhvervsstyrelsen pålægge udbydere med en stærk markedsposition, jf. § 40, en eller flere forpligtelser. Erhvervsstyrelsen fastsætter i den enkelte afgørelse omfang og indhold af forpligtelserne.
Stk. 2.
Forpligtelser som anført i stk. 1 kan omfatte:
- 1) Adgang til anlægsinfrastruktur, jf. § 41 a.
- 2) Netadgang, jf. § 42.
- 3) Ikkediskrimination, jf. § 43.
- 4) Transparens, jf. § 44.
- 5) Regnskabsmæssig opsplitning, jf. § 45.
- 6) Priskontrol, jf. § 46.
- 7) Funktionel adskillelse, jf. § 47.
Stk. 3.
Erhvervsstyrelsen kan i særlige tilfælde og efter indhentelse af samtykke fra Europa-Kommissionen pålægge udbydere med en stærk markedsposition andre forpligtelser end dem, der er nævnt i stk. 2.
Stk. 4.
Uanset stk. 3 kan Erhvervsstyrelsen ved regulering af udbydere med en stærk markedsposition i detailleddet pålægge andre forpligtelser, hvis Erhvervsstyrelsen vurderer, at de forpligtelser, der er nævnt i stk. 2, ikke er egnede til at løse det konkurrenceproblem, der er konstateret efter § 39.
Stk. 5.
Samtidig med afgørelse som anført i stk. 1, 3 eller 4 beslutter Erhvervsstyrelsen, hvordan underretningen af udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der berøres heraf, skal ske. Disse udbydere skal underrettes herom i passende tid i forvejen.
Stk. 6.
Erhvervsstyrelsen kan alene pålægge forpligtelser i henhold til stk. 2, nr. 2, når konkurrencen og slutbrugernes interesser ikke kan fremmes enten ved at pålægge forpligtelser i henhold til stk. 2, nr. 1, eller gennem forpligtelser på beslægtede engrosmarkeder.
Stk. 7.
En udbyder, der er pålagt en forpligtelse i henhold til § 41 a eller § 42, skal på forhånd og i god tid anmelde sine planer om at afvikle eller med ny infrastruktur erstatte dele af et net, der er omfattet af forpligtelsen, til Erhvervsstyrelsen.
Stk. 8.
Er det nødvendigt for at sikre konkurrencen og slutbrugernes rettigheder, skal Erhvervsstyrelsen pålægge udbyderen, jf. stk. 1, en forpligtelse til at udarbejde en detaljeret beskrivelse af planerne for overgangsperioder og vilkår, og hvilke sammenlignelige adgangsprodukter der tilbydes i stedet for.