Taxiloven §§ 23-27
§ 23
Kørselskontorets priser, herunder for eventuelle tillægsydelser, skal fremgå af kørselskontorets hjemmeside.
§ 24
Erhvervsmæssig persontransport må kun udføres med biler, der er godkendt og registreret til erhvervsmæssig persontransport.
§ 25
Under kørsel i biler, der er godkendt og registreret til taxikørsel, skal taxameter og andet kontroludstyr altid være i funktion.
Stk. 2.
Ved taxikørsel skal taxameteret løbende vise turens pris, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Ved taxikørsel, hvor der er indgået en aftale om fast pris efter § 22, skal den aftalte pris vises på taxameterets display ved kørslens påbegyndelse og under hele turen.
Stk. 4.
Biler, der anvendes til taxikørsel, skal være forsynet med indvendig kameraovervågning.
§ 26
Udvendig på biler, der anvendes til taxikørsel, skal følgende fremgå:
- 1) Prisen for en 10-kilometerstur ved anvendelse af kørselskontorets priser.
- 2) Bilens tilladelsesnummer.
- 3) Kørselskontorets navn.
§ 27
Bilens tilladelsesnummer skal fremgå udvendig på biler, der udfører erhvervsmæssig persontransport for en offentlig myndighed.