Lov om sygedagpenge § 43 a

  1. § 43 a
    En selvstændig erhvervsdrivende, som i øvrigt opfylder lovens betingelser, har i perioden fra og med den 23. november 2021 til og med den 28. februar 2022 ret til sygedagpenge fra kommunen i de første 2 uger af sygeperioden, hvis den selvstændiges uarbejdsdygtighed efter § 7 skyldes, at personen som følge af smitte med covid-19 eller som nær kontakt til en person smittet med covid-19 er i isolation i overensstemmelse med de danske sundhedsmyndigheders anbefalinger herom. Det samme gælder, hvis den selvstændiges uarbejdsdygtighed efter § 7 skyldes, at den selvstændige som nær kontakt til en nær kontakt til en person smittet med covid-19 er i isolation i overensstemmelse med de danske sundhedsmyndigheders anbefalinger herom.
  2. Stk. 2.
    Anmeldelse af fraværet til kommunen efter stk. 1 skal ske senest 3 uger efter første fraværsdag ved at udfylde en blanket, som udleveres af kommunen. Kommunen kan se bort fra overskridelse af fristen i 1. pkt. af de grunde, som fremgår af § 43, stk. 5.