Sundhedsloven §§ 85-85b
§ 85
Personer mellem 50 og 69 år, der har kvindeligt brystvæv, har ret til brystundersøgelse hvert andet år i bopælsregionen, jf. § 277, stk. 9.
Stk. 2.
Undersøgelsen omfatter røntgenundersøgelse (mammografi).
Stk. 3.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om tilbuddet om brystundersøgelse.
§ 85 a
Personer med en livmoderhals har fra det 23. år ret til screening for livmoderhalskræft i bopælsregionen.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om tilbuddet om screening for livmoderhalskræft efter stk. 1.
§ 85 b
Personer mellem 50 og 74 år har ret til screening for tyk- og endetarmskræft i bopælsregionen.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om tilbuddet om screening for tyk- og endetarmskræft efter stk. 1.