SU-loven § 5
§ 5
En uddannelse skal for at give ret til uddannelsesstøtte være
- 1) tilrettelagt som heltidsundervisning,
- 2) af mindst 3 måneders sammenhængende varighed og
- 3) ulønnet.
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at der dog kan gives uddannelsesstøtte til:
- 1) Enkeltfagsundervisning.
- 2) Supplering under 3 måneders varighed og adgangskurser på institutioner for erhvervsrettet uddannelse under 3 måneders varighed.
- 3) Uddannelser, der omfatter lønnet praktik eller konkret lønnede projektorienterede forløb i udlandet, herunder om i hvilke perioder der gives støtte.