SU-loven § 46
§ 46
Afgørelser truffet af styrelsen om grundlaget for tildeling og beregning af uddannelsesstøtte til en uddannelsessøgende og om en støttemodtagers tilbagebetaling af uddannelsesstøtte kan af den, som afgørelsen vedrører, indbringes for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger efter reglerne i lov om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, jf. dog § 45 og § 46 i. Klagen skal indbringes, inden 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
Stk. 2.
Klage over styrelsens afgørelser efter afsnit I sendes til den uddannelsessøgendes uddannelsesinstitution. Uddannelses- og forskningsministeren kan dog bestemme, at klager inden for særlige områder sendes direkte til styrelsen.
Stk. 3.
Afgørelser truffet af Udbetaling Danmark, jf. § 41, kan af den, som afgørelsen vedrører, indbringes for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger efter reglerne i lov om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger. Klagen skal indbringes, inden 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
Stk. 4.
Afgørelser truffet af styrelsen efter denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov kan ikke påklages til Uddannelses- og forskningsministeren.