SU-loven § 43 a
§ 43 a
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem den uddannelsessøgende eller låntageren og uddannelsesinstitutionen, styrelsen, Udbetaling Danmark eller efter forhandling med skatteministeren og restanceinddrivelsesmyndigheden. Uddannelses- og forskningsministeren kan herunder fastsætte regler om anvendelse af digital signatur eller anden sikker personidentifikation bl.a. i forbindelse med ansøgninger om uddannelsesstøtte og ved afgivelse af oplysninger.
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem uddannelsesinstitutionerne og styrelsen, herunder om anvendelse af digital signatur eller anden sikker identifikation bl.a. i forbindelse med aflevering af oplysninger efter § 43, stk. 2.