Spilleloven § 13
§ 13
Der kan gives tilladelse til afholdelse af lokale puljevæddemål på cykelløb på bane, hundevæddeløb på væddeløbsbane, kapflyvning med duer og hestevæddeløb.
Stk. 2.
Tilladelse kan gives for indtil 3 år og for et bestemt antal dage for de enkelte år.
Stk. 3.
Når begivenheden, der indgås væddemål på, finder sted på en afgrænset bane, må indsatsen i væddemålet kun ske inden for banens område og i direkte tilknytning til begivenheden. Når begivenheden, der indgås væddemål på, ikke foregår på en afgrænset bane, må indsatsen kun ske på et af politiet godkendt sted og kun på selve dagen for begivenheden og med politiets tilladelse den forudgående dag.