Lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. §§ 8a-8e

1. § 8 a

   Private forhyrings- og formidlingstjenester for søfarende, hvis primære formål er at forhyre eller formidle arbejde til søfarende, eller som forhyrer eller formidler arbejde til et betydeligt antal søfarende, kan kun drives inden for Danmarks grænser, hvis de er certificeret hertil af Søfartsstyrelsen.

2. Stk. 2.

   En reder, som anvender en dansk privat forhyrings- og formidlingstjeneste for søfarende, skal sikre sig, at den pågældende tjeneste har et gyldigt certifikat efter stk. 1.

1. § 8 b

   Ved forhyring og formidling for søfarende i Danmark gælder,
   1. 1) at certificeringen gives for en tidsbegrænset periode og kan tilbagekaldes i tilfælde af overtrædelse af certificeringens vilkår eller af regler fastsat i medfør af denne lov,
   2. 2) at den søfarende under enhver forhandling om forhyring skal have ret til frit at vælge skib, ligesom en reder eller en skibsfører skal have ret til frit at vælge sit mandskab, og
   3. 3) at det af hyre- og ansættelseskontrakten skal fremgå, at der er tilvejebragt sikkerhed for, at alle interesserede parter beskyttes, og at der gives den søfarende tilstrækkelig lejlighed til at sætte sig ind i aftalen.

2. Stk. 2.

   Søfartsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler for forhyring og formidling for søfarende i Danmark.

1. § 8 c

   Redere, der anvender private forhyrings- og formidlingstjenester for søfarende i lande, der har ratificeret ILO’s konvention om søfarendes arbejdsforhold eller ILO’s konvention nr. 179 om forhyring og formidling for søfolk (1996), skal sikre, at de pågældende tjenester har et certifikat eller en licens, der dokumenterer, at de drives i overensstemmelse med kravene i den pågældende konvention. Udsteder det pågældende land ikke sådanne certifikater eller licenser til private forhyrings- og formidlingstjenester, skal rederen sikre sig en anden form for officiel bekræftelse på, at de pågældende tjenester drives i overensstemmelse med kravene i en af de nævnte konventioner.

2. Stk. 2.

   Redere, der anvender private forhyrings- og formidlingstjenester for søfarende i lande, der ikke har ratificeret ILO’s konvention om søfarendes arbejdsforhold eller ILO’s konvention nr. 179 om forhyring og formidling for søfolk (1996), skal kunne dokumentere, at de pågældende tjenester overholder de krav til forhyrings- og formidlingstjenester, der følger af de pågældende konventioner.

3. Stk. 3.

   Søfartsstyrelsen kan godkende, at en reder anvender en privat forhyrings- og formidlingstjeneste for søfarende i et land, der ikke har ratificeret ILO’s konvention om søfarendes arbejdsforhold eller ILO’s konvention nr. 179 om forhyring og formidling for søfolk (1996), og opkræve betaling til dækning af udgifterne i forbindelse med godkendelsen. Godkendelsen gives for en tidsbegrænset periode og kan tilbagekaldes.

4. Stk. 4.

   Søfartsstyrelsen kan nedlægge forbud mod, at der anvendes forhyrings- og formidlingstjenester i nærmere angivne lande, hvis forhyrings- og formidlingstjenesterne i de pågældende lande på væsentlige punkter ikke lever op til de krav, som følger af ILO’s konvention om søfarendes arbejdsforhold eller ILO’s konvention nr. 179 om forhyring og formidling for søfolk (1996).

1. § 8 d

   Klager over danske private forhyrings- og formidlingstjenester eller private forhyrings- og formidlingstjenester, der er godkendt efter § 8 c, stk. 3, kan indgives til Søfartsstyrelsen.

1. § 8 e

   Det står enhver reder frit for under iagttagelse af regler udstedt i medfør af § 8 b at tilvejebringe mandskab til sit skib gennem skibets officerer eller det i rederiets faste tjeneste stående kontorpersonale, men der kan ikke stilles krav om, at den søfarende betaler vederlag for ydelsen.