Sømandsloven §§ 27-30

  1. § 27
    En søfarende skal lade sig undersøge af en læge, når skibsføreren forlanger det.
  2. Stk. 2.
    Skibsføreren skal så vidt muligt lade den søfarende undersøge af en læge, hvis der er grund til at antage, at den søfarende er syg.
  3. Stk. 3.
    Lægeundersøgelser efter stk. 1 og 2 foretages uden udgift for den søfarende.
  4. Stk. 4.
    Er en søfarende syg eller kommet til skade, skal skibsføreren sørge for, at han om bord eller i land får forsvarlig pleje, derunder underhold, lægehjælp og lægemidler.
  5. Stk. 5.
    Er der grund til at antage, at en søfarende lider af en sygdom, som medfører fare for de ombordværende, skal skibsføreren lade ham bringe i land, hvis betryggende foranstaltninger mod faren ikke kan træffes om bord.
  6. Stk. 6.
    Kan en syg eller tilskadekommet søfarende ikke selv tage vare på sine ejendele, skal skibsføreren drage omsorg for dem og sende dem til den søfarende eller den søfarendes nærmeste slægtning.
  7. Stk. 7.
    Bliver en syg eller tilskadekommet søfarende efterladt i udlandet, skal skibsføreren overgive ham til konsulens forsorg eller, hvis der ikke er dansk konsul på stedet, på anden måde skaffe ham forsvarlig pleje og underrette nærmeste danske konsul. Hvis den søfarende ønsker det, skal skibsføreren underrette hans nærmeste pårørende.
  1. § 28
    Når skibsføreren i udlandet efterlader en syg eller skadet søfarende til dansk konsuls forsorg, kan konsulen kræve sikkerhed stillet for de udgifter, som rederen skal betale efter §§ 30 og 34 i forbindelse med en søfarendes pleje og begravelse.
  2. Stk. 2.
    Skibsføreren skal overgive konsulen beløb, som den søfarende har krav på, eller som han kan få krav på efter § 29.
  3. Stk. 3.
    Hyrebeløb, som den søfarende har krav på, kan han kræve udbetalt, medmindre beløbene må påregnes at medgå til dækning af udgifter for den søfarendes regning, eller han er i en tilstand, der gør ham uegnet til at varetage sine anliggender.
  1. § 29
    Under tjenesten har den søfarende ret til hyre, selv om han er uarbejdsdygtig som følge af sygdom eller legemsskade.
  2. Stk. 2.
    For en søfarende, der er syg eller skadet ved skibstjenestens ophør, gælder følgende:
    1. 1) Sygehyren løber videre, så længe den pågældende er uarbejdsdygtig, dog højst i 16 uger, uanset om den søfarendes ansættelsesforhold ophører, inden der er forløbet 16 uger regnet fra skibstjenestens ophør.
    2. 2) Ophører ansættelsesforholdet, efter at der er forløbet mere end 16 uger regnet fra skibstjenestens ophør, løber sygehyren videre til ansættelsesforholdets ophør.
    3. 3) Er den ansatte søfarende blevet uarbejdsdygtig på et tidspunkt, hvor den pågældende ikke var i tjeneste på et af rederiets skibe, regnes de 16 uger fra det tidspunkt, hvor uarbejdsdygtigheden indtrådte.
  3. Stk. 3.
    Er bestemte tegn på sygdom eller legemsskade ikke påvist, har den søfarende dog ikke ret til hyre i flere dage, end den pågældende har været i tjenesten. Skyldes uarbejdsdygtigheden kønssygdom, betales hyren af staten.
  4. Stk. 4.
    Den søfarende har ikke ret til hyre efter stk. 1 eller 2 for den tid, han er uarbejdsdygtig som følge af sygdom eller skade, han svigagtigt har fortiet ved sin ansættelse. Det samme gælder, hvis han efter ansættelsen forsætligt, eller ved grov uagtsomhed pådrager sig en legemsskade eller sygdom, bortset fra kønssygdom.
  1. § 30
    Under tjenesten bærer rederen med de i stk. 4-6 anførte undtagelser alle udgifter ved en søfarendes pleje.
  2. Stk. 2.
    Er den søfarende syg eller skadet ved tjenestens ophør, har han med de i stk. 4-6 anførte undtagelser ret til pleje for rederens regning i indtil 16 uger, dog ikke ud over 2 uger efter, at han er ankommet til det land, hvor han har bopæl. Tiden regnes fra fratrædelsesdagen eller, hvis han ikke afmønstres, fra den dag, da skibet afsejler.
  3. Stk. 3.
    Fratræder en søfarende på grund af sygdom eller legemsskade, eller lider han ved fratrædelsen af sådan sygdom eller skade, som kan foranledige tjenestens ophør, har han desuden ret til fri rejse med underhold for rederens regning til hjemstedet. Har den søfarende ikke bopæl i Danmark, kan rederen dog i stedet vælge at give den søfarende fri rejse med underhold til det sted, hvor den søfarende opholdt sig, da han blev forhyret, medmindre myndighederne på dette sted nægter ham adgang til landet eller betinger hans adgang dertil af en sikkerhed, som han ikke kan stille.
  4. Stk. 4.
    Den søfarende har ikke ret til pleje eller fri rejse efter stk. 1-3, hvis han svigagtigt har fortiet sygdommen eller legemsskaden ved sin ansættelse. Det samme gælder, hvis han efter ansættelsen forsætligt eller ved grov uagtsomhed pådrager sig en skade eller sygdom, bortset fra kønssygdom.
  5. Stk. 5.
    Hvis en søfarende, der har bopæl i Danmark, lider af kønssygdom eller tuberkulose, betaler staten udgifterne ved den i stk. 2 og 3, jf. stk. 4, nævnte pleje og hjemrejse.
  6. Stk. 6.
    Rederen eller staten er fritaget for at betale udgifterne efter stk. 2 og 3, jf. stk. 4, i det omfang den søfarende er sikret i en fremmed sygekasse, sygeforening, privat forsikringsselskab eller social tryghedsordning.