Lov om retsafgifter § 8
§ 8
Afgiftsfri er sager om:
- 1) Nægtelse af valgret til Folketinget, regionsrådet, kommunalbestyrelsen eller Europa-Parlamentet.
- 2) Adoption.
- 3) Familieretlige spørgsmål, der behandles efter retsplejelovens kapitel 42.
- 4) Fuldbyrdelse af forældremyndighed, barnets bopæl og samvær.
- 5) Værgemål.
- 6) Prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse.
- 7) Prøvelse af administrative afgørelser efter § 112 i lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
- 8) Beslutninger om administrativ udvisning m.v. behandlet efter udlændingelovens kapitel 7 b.
- 9) Stadfæstelse af arrest, for så vidt der her i landet er anlagt sag om den fordring, for hvilken arrest er gjort.
Stk. 2.
Afgiftsfri er endvidere sager, der anlægges i henhold til lejelovens § 49, og sager, der vedrører kapitel II-V i lov om midlertidig regulering af boligforholdene.