Lov om retsafgifter § 30
§ 30
I boer, der udleveres til privat skifte, herunder forenklet privat skifte, forfalder afgiften efter § 27 til betaling ved boets udlevering. Afgiften efter § 28 forfalder til betaling, når boopgørelsen er endelig.
Stk. 2.
I boer, der behandles ved bobestyrer, forfalder afgiften efter §§ 27 og 28 til betaling, når udlodning kan ske. Overgår boet inden udlodningen til anden behandlingsmåde, skal der i forbindelse hermed betales afgift efter § 27.
Stk. 3.
I boer omfattet af § 28, stk. 2, forfalder afgiften efter § 28 til betaling ved indlevering af formueoversigten.