Registreringsafgiftsloven § 33
§ 33
Der skal ikke svares afgift efter denne lov af køretøjer, som ved lovens ikrafttræden er afgiftsberigtiget efter bestemmelserne i tidligere lovgivning.
Stk. 2.
Har et køretøj været fritaget for afgift eller været berigtiget med nedsat afgift efter bestemmelserne i tidligere lovgivning, og er betingelserne for afgiftsfritagelsen eller afgiftsnedsættelsen ikke længere opfyldt, skal der svares afgift efter denne lov.
Stk. 3.
Motorkøretøjer, som er berigtiget med halv afgift efter § 5, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 151 af 30. april 1966 eller § 2, stk. 4-5, i lov nr. 197 af 23. maj 1969, kan uden yderligere afgiftsberigtigelse indrettes som personmotorkøretøjer. Køretøjerne kan fortsat anvende gul/sorte nummerplader.