Registreringsafgiftsloven § 1 a
§ 1 a
Et køretøj, der er afgiftsberigtiget efter denne lov, og som derefter op- eller nedvejes hen over en af de vægtgrænser for køretøjets tilladte totalvægt, der er lagt til grund for afgiftsberigtigelsen, eller en af de vægtgrænser for køretøjets tilladte totalvægt, der gælder på tidspunktet for registreringen af op- eller nedvejningen, skal afgiftsberigtiges på ny efter reglerne for brugte køretøjer i § 4 eller § 5.
Stk. 2.
Den del af bilens værdi, der er registreringsafgift fra den tidligere afgiftsberigtigelse opgjort efter reglerne for brugte køretøjer i § 4 eller § 5 på grundlag af køretøjets afgiftspligtige værdi før nedvejningen, modregnes ved opgørelsen af den nye registreringsafgift. Overskydende registreringsafgift tilbagebetales ikke. Ved nedvejning til 3 t eller mindre af en varebil, der er afgiftsberigtiget efter § 5, stk. 2, 2. pkt., kan der højst modregnes med 47.000 kr.
Stk. 3.
Bestemmelsen gælder ikke biler, der er omfattet af §§ 29-29 b.