Registreringsafgiftsloven § 10 b
§ 10 b
Skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan fastsætte nærmere regler om, at erhvervsdrivende, der sælger brugte motorkøretøjer, skal indberette udbuds- og salgspriser og prisdannende oplysninger til told- og skatteforvaltningen, herunder nærmere regler om følgende forhold:
- 1) Hvem der skal indberette udbuds- og salgspriser og prisdannende oplysninger om et køretøj.
- 2) Hvilke kategorier af køretøjer indberetningspligten omfatter.
- 3) Hvilke typer oplysninger der skal indberettes om et køretøj.
- 4) Hvornår og hvordan indberetninger skal indgives til told- og skatteforvaltningen, herunder om indberetningen skal ske elektronisk.