Regionsloven § 6
§ 6
Regionsrådet etablerer et kontaktudvalg bestående af regionsrådets formand og borgmestrene for kommunerne i regionen. Regionsrådsformanden er tillige formand for kontaktudvalget. Sekretariatsbetjeningen af kontaktudvalget varetages af regionens administration.
Stk. 2.
Kontaktudvalget mødes mindst to gange årligt for at drøfte og udvikle samarbejdet mellem regionen og kommunerne.
Stk. 3.
Kontaktudvalget kan tillige varetage opgaver, der er hjemlet i lovgivningen.
Stk. 4.
Kontaktudvalget kan ikke træffe beslutninger, jf. dog § 7, stk. 1-5.