Regionsloven § 3
§ 3
Regionernes anliggender styres af regionsråd, der vælges efter reglerne om afholdelse af valg til regionsråd i lov om kommunale og regionale valg.
Stk. 2.
Formanden for regionsrådet benævnes regionsrådsformand.
Stk. 3.
De nærmere regler om regionernes styrelse fastsættes i en styrelsesvedtægt, der vedtages af regionsrådet. Forslag til styrelsesvedtægt samt til ændringer i vedtægten skal undergives to behandlinger i regionsrådet med mindst 6 dages mellemrum.
Stk. 4.
Regionsrådene skal underrette Ankestyrelsen om vedtagne styrelsesvedtægter og vedtægtsændringer. Styrelsesvedtægten skal være tilgængelig for regionens beboere.
Stk. 5.
Regionsrådet vedtager selv sin forretningsorden.