Regionsloven § 14 b
§ 14 b
Medlemmer af et stående udvalg vælges umiddelbart efter valg af regionsrådets formand og næstformænd blandt regionsrådets medlemmer. Valget har virkning for regionsrådets funktionsperiode.Stk. 2.
Regionsrådet fastsætter de stående udvalgs medlemstal i styrelsesvedtægten. Udvalgenes medlemstal skal være ulige og kan ikke overstige halvdelen af regionsrådets medlemstal.Stk. 3.
Har en gruppe inden for regionsrådet ikke ved forholdstalsvalg i henhold til denne lovs § 15, stk. 3, jf. § 24, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse, fået så mange pladser i de stående udvalg, som den ville have fået ved en fordeling under ét af samtlige pladser i disse udvalg, finder § 27 i lov om kommunernes styrelse tilsvarende anvendelse.Stk. 4.
De stående udvalg vælger selv deres formand. Ethvert medlem af udvalget er forpligtet til at modtage valg til formand.