Rørledningsloven
Lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat

  1. § 1
    Ejeren forestår driften af den rørledning med tilhørende pumpe- og terminalfaciliteter til transport af råolie og kondensat, der er anlagt fra det danske kontinentalsokkelområde i Nordsøen til Fredericia.
  2. Stk. 2.
    Klima-, energi- og forsyningsministeren kan tillade, at ejeren i tilknytning til virksomhed efter stk. 1 etablerer og driver faciliteter til separation af råolie og kondensat, som transporteres gennem rørledningen. Meddelelse af tilladelse forudsætter, at en eller flere nuværende eller kommende brugere af rørledningen ønsker separation af deres råolie og kondensat. Tilladelse meddeles efter ansøgning, som indgives efter § 2 a.
  3. Stk. 3.
    Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om driften af rørledningen og separationsfaciliteter m.v. og udøver gennem Energistyrelsen tilsyn med virksomheden.
  4. Stk. 4.
    Klima-, energi- og forsyningsministeren kan pålægge ansøgere efter denne lov, ejer og brugere af rørledningen eller separationsfaciliteter og enhver med andel i et felt, der har fået dispensation fra tilslutningspligten efter § 2, stk. 3, at betale udgifterne ved myndighedernes sagsbehandling efter denne lov og kan fastsætte regler herom.
  1. § 2
    Enhver, der indvinder flydende kulbrinter på dansk kontinentalsokkelområde i Nordsøen, skal tilslutte produktionsanlæg til hovedrørledningen eller til en af ejeren anlagt stikledning samt anlægge de installationer og rørledninger, som tilslutningen på et af ejeren fastlagt tilslutningssted nødvendiggør. Råolie og kondensat indvundet på dansk kontinentalsokkel i Nordsøen, som er bestemt til raffinering eller afsætning i Danmark, skal transporteres igennem rørledningen.
  2. Stk. 2.
    Ejeren har med de begrænsninger, der følger af rørledningens kapacitet, pligt til gennem ledningen at transportere råolie og kondensat indvundet på dansk kontinentalsokkelområde i Nordsøen. Ejeren skal opretholde og drive sådanne faciliteter samt anlægge de stikledninger, som denne pligt nødvendiggør.
  3. Stk. 3.
    Klima-, energi- og forsyningsministeren kan undtage fra pligterne i henhold til stk. 1 og 2 i tilfælde, hvor transport gennem rørledningen efter ministerens skøn må anses for uøkonomisk eller uhensigtsmæssig.
  4. Stk. 4.
    Ejeren aftaler vilkårene for tilslutning og transport samt eventuel separation med brugerne. Hvis kvaliteten af de enkelte brugeres råolie og kondensat ændres ved transport og eventuel behandling i separationsfaciliteter i tilknytning til transporten i rørledningen, kan ejeren og brugerne aftale vilkårene for udligning af dette mellem brugerne. I tilfælde af uenighed fastsættes vilkårene af klima-, energi- og forsyningsministeren.
  5. Stk. 5.
    Aftaler efter stk. 4 skal godkendes af klima-, energi- og forsyningsministeren. Ministeren kan fastsætte vilkår for godkendelsen.
  1. § 2 a
    En ansøgning om tilladelse efter § 1, stk. 2, skal være bilagt en plan for separationsfaciliteterne og deres drift. Tilladelsen skal være meddelt af klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. § 1, stk. 2, inden DONG Oil Pipe A/S indhenter tilbud på etablering og drift af faciliteterne. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte vilkår for tilladelsen.
  2. Stk. 2.
    Leverandører til etablering og drift af faciliteterne vælges på grundlag af udbud efter samme regler, som er fastsat i EU’s forsyningsvirksomhedsdirektiv.
  3. Stk. 3.
    Tilladelse efter § 1, stk. 2, kan kun meddeles, hvis det skønnes, at ejeren har den fornødne sagkundskab og økonomiske baggrund til at kunne drive separationsvirksomheden. Ejeren skal til enhver tid kunne dokumentere at have den fornødne sagkundskab.
  4. Stk. 4.
    Klima-, energi- og forsyningsministeren kan inddrage en tilladelse efter § 1, stk. 2, hvis ejeren tages under rekonstruktionsbehandling, indgiver konkursbegæring eller erklæres konkurs.
  1. § 2 b
    Ejeren er forpligtet til at udføre separation af råolie og kondensatprodukter for brugere af rørledningen. Betaling for separationen afkræves brugere af separationsfaciliteterne i overensstemmelse med § 3 c, stk. 3.
  2. Stk. 2.
    Ejeren kan stille krav om, at brugere og kommende brugere af separationsfaciliteterne stiller sikkerhed for refusion til ejeren af selskabets omkostninger, jf. § 3 c, stk. 1, 1., 3. og 4. pkt. Refusionen forfalder til betaling, såfremt brugeren eller kommende brugere beslutter ikke at benytte faciliteterne eller afbryder eller forkorter brugen heraf, uden at der er andre brugere, som ønsker at fortsætte benyttelsen. Klima-, energi- og forsyningsministeren træffer afgørelse i tilfælde af uenighed mellem ejeren og en bruger eller kommende bruger om sikkerhedens størrelse og art.
  1. § 3
    Enhver, der i medfør af § 2 har pligt til at tilslutte produktionsanlæg til rørledningen eller bruger den til transport af råolie eller kondensat, betaler til ejeren
    1. 1) et beløb til dækning af kapitalomkostningerne vedrørende finansiering af anlægget af olierørledningen med dertil hørende pumpe- og terminalfaciliteter samt eventuelle stikledninger,
    2. 2) et beløb til dækning af øvrige omkostninger ved driften af rørledningen beregnet pr. transporteret enhed råolie og kondensat og
    3. 3) et beløb til dækning af den forøgelse af de totale afviklingsomkostninger for anlægget af olierørledningen, der måtte fremkomme ved ejerens investering i nye anlæg eller opgradering af eksisterende anlæg omfattet af loven, jf. § 1, stk. 1.
  2. Stk. 2.
    De i stk. 1, nr. 1, nævnte kapitalomkostninger omfatter renter og øvrige finansieringsomkostninger på de optagne lån samt afdrag svarende til tilbagebetaling af lånene over 15 år. Tilbagebetalingstiden på et anlæg kan dog ikke overstige anlæggets forventede tekniske eller økonomiske levetid.
  3. Stk. 3.
    Klima-, energi- og forsyningsministeren skal godkende de i stk. 1 omhandlede beløb og fastsætter efter forhandling med ejeren og brugerne nærmere regler for beregningen, fordelingen og betalingen heraf samt for reservation af kapacitet i olierørledningen og separationsfaciliteterne m.v.
  1. § 3 a
    Ejeren fremsender mindst en gang årligt, eller hvis der fremkommer væsentlige nye oplysninger, en vurdering af det fremtidige behov for olietransport- og separationskapacitet til klima-, energi- og forsyningsministeren.
  2. Stk. 2.
    Klima-, energi- og forsyningsministeren kan på baggrund af ejerens vurdering efter stk. 1 træffe afgørelse om at nedjustere kapacitetsreservationer, som ikke udnyttes, eller som ligger ud over den godkendte produktionsprofil, som ligger til grund for godkendelsen i medfør af § 10, stk. 2 eller 3, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund.
  1. § 3 b
    Ejeren fastsætter efter forhandling med brugerne af rørledningen og separationsfaciliteterne m.v. kriterier for, hvilken sammensætning af råolie og kondensat der kræver separation. Kriterierne fastsættes med det udgangspunkt, at en brugers råolie og kondensat kræver separation, når den ikke kan transporteres i et normalt skib beregnet til transport af råolie. Kriterierne skal godkendes af klima-, energi- og forsyningsministeren og offentliggøres af ejeren. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte vilkår for godkendelsen af kriterierne. I tilfælde af uenighed mellem en bruger eller en kommende bruger og ejeren om, hvorvidt brugerens eller den kommende brugers råolie og kondensat kræver separation, træffer ministeren afgørelse herom.
  2. Stk. 2.
    Brugere eller kommende brugere af rørledningen m.v., hvis råolie og kondensat kræver separation, aftaler med ejeren betaling og øvrige vilkår for separation af deres olie og kondensat. I tilfælde af uenighed fastsættes vilkårene af klima-, energi- og forsyningsministeren. Aftalerne skal godkendes af klima-, energi- og forsyningsministeren. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte vilkår for godkendelsen.
  1. § 3 c
    Brugerne af separationsfaciliteterne har pligt til at betale ejerens omkostninger i forbindelse med faciliteterne. Brugernes betaling for brug af separationsfaciliteterne skal i et regnskabsår dække omkostninger i forbindelse med faciliteterne i samme år. Omkostninger omfatter alle omkostninger relateret til driften af separationsfaciliteterne fratrukket eventuelle indtægter. Omkostninger omfatter endvidere de faktisk afholdte omkostninger til afdrag og forrentning af lån (fremmedkapital) til finansiering af separationsfaciliteterne, forrentning af den egenkapitalbinding, som investeringen i separationsfaciliteterne medfører, jf. stk. 2, og hensættelser til omkostninger til fjernelse af separationsfaciliteterne.
  2. Stk. 2.
    Ejerens binding af egenkapital til finansiering af separationsfaciliteterne forrentes med den effektive rente for de aktuelle lån til finansiering af separationsfaciliteterne i samme regnskabsår med tillæg af 3 procentpoint. Uanset den faktiske egenkapital i ejeren fastsættes egenkapitalbindingen ved beregning af ejerens omkostninger til 30 pct. af den samlede kapital, som i gennemsnit over året er bundet i separationsfaciliteterne.
  3. Stk. 3.
    Brugere, hvis råolie og kondensat kræver separation, og brugere, hvis råolie og kondensat ikke kræver separation, men som ønsker at få foretaget separation, betaler for separation et beløb, der opgøres som de gennemsnitlige omkostninger, jf. stk. 1, i regnskabsåret pr. ton kondensat, som er frasepareret i samme regnskabsår.
  4. Stk. 4.
    Ejeren kan opkræve acontobetaling for brug af separationsfaciliteterne.
  5. Stk. 5.
    Ejeren offentliggør den aktuelle betaling for brug af separationsfaciliteterne.
  6. Stk. 6.
    Ejeren aflægger særskilt regnskab for virksomhed efter § 1, stk. 2. Regnskabet revideres efter de regler, der til enhver tid er gældende for ejerens samlede virksomhed. Regnskabsåret følger kalenderåret. Regnskab bilagt udtalelser fra brugerne fremsendes til klima-, energi- og forsyningsministeren. Ejeren offentliggør regnskabet. I tilfælde af uenighed om regnskabet mellem en bruger og ejeren træffer klima-, energi- og forsyningsministeren afgørelse.
  1. § 3 d
    (Ophævet)
  1. § 4
    Til etableringen af rørledningen m.v. kan klima-, energi- og forsyningsministeren i det nødvendige omfang tillade, at der iværksættes ekspropriation vedrørende fast ejendom.
  2. Stk. 2.
    Ekspropriation i henhold til stk. 1 finder sted efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
  1. § 5
    Ejeren skal erstatte skader, der forvoldes ved anlæg eller drift af rørledningen og separationsfaciliteterne m.v., selv om skaden er hændelig.
  2. Stk. 2.
    Har skadelidende ved forsæt eller grov uagtsomhed medvirket til skaden, kan erstatningen nedsættes eller bortfalde.
  1. § 5 a
    Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren efter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf.
  2. Stk. 2.
    Enhver med væsentlig og individuel interesse i afgørelsen kan klage over afgørelser truffet i medfør af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf.
  3. Stk. 3.
    Endvidere er lokale og landsdækkende foreninger eller organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø, eller som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når en afgørelse berører sådanne interesser, klageberettigede, for så vidt angår miljømæssige forhold i afgørelser i henhold til § 1, stk. 2, hvis afgørelserne tillige er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
  4. Stk. 4.
    Klagen skal være indgivet skriftligt til Energiklagenævnet inden 4 uger fra tidspunktet, hvor afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Udløber klagefristen på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
  5. Stk. 5.
    Tilladelser efter § 1, stk. 2, hvor tilladelsen tillige er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet.
  6. Stk. 6.
    Klage over en tilladelse til et projekt omfattet af stk. 5 har ikke opsættende virkning, medmindre Energiklagenævnet bestemmer andet.
  7. Stk. 7.
    Afgørelser truffet af Energistyrelsen eller en anden statslig myndighed, som klima-, energi- og forsyningsministeren har henlagt sine beføjelser til, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet. Afgørelser efter § 2, stk. 3 og 4, kan dog af bevillingshaverne indbringes for voldgiftsnævnet nævnt i § 6, stk. 2, 2. pkt.
  8. Stk. 8.
    Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter loven eller regler udstedt i medfør af loven, skal være anlagt, inden 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen.
  1. § 5 b
    Ved afgørelser i medfør af § 5 a erstattes repræsentanter i Energiklagenævnet, der er udpeget efter indstilling fra Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer, af 1 medlem med særlig sagkundskab inden for efterforskning og indvinding af kulbrinter og 1 medlem med særlig sagkundskab inden for havmiljø. Medlemmerne udpeges af klima-, energi- og forsyningsministeren.
  2. Stk. 2.
    Erhvervsministeren kan fastsætte regler om Energiklagenævnets behandling af klager efter § 5 a og om betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.
  1. § 6
    Loven træder i kraft den 1. juli 1981.
  2. Stk. 2.
    Bestemmelsen i § 2, stk. 1, 2. pkt., finder ikke anvendelse på virksomhed, der udøves i henhold til eneretsbevilling af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund med tilhørende protokoller og aftaler. Klima-, energi- og forsyningsministerens afgørelser efter § 2, stk. 3, og afgørelser efter § 2, stk. 4, om vilkårene for tilslutning til og transport gennem rørledningen i aftaler mellem ejeren og brugerne, kan af bevillingshaverne indbringes for det voldgiftsnævn, der er omhandlet i § 14, stk. 2, i bevillingen, jf. bekendtgørelse nr. 372 af 7. november 1963, med senere aftalte ændringer.