Lov om social pension § 66

  1. § 66
    Personer, der den 1. oktober 1984 har ret til pension efter lov om folkepension og lov om invalidepension og førtidspension m.v., skal modtage enten fuld pension efter denne lov eller mindst det samme antal fyrretyvendedele af fuld pension efter denne lov som hidtil, dog anvendes reglerne i kap. 6.
  2. Stk. 2.
    Personer, der den 1. oktober 1984 modtager pension efter § 3, stk. 1 og 2, i lov om invalidepension og førtidspension m.v., overgår til at modtage henholdsvis højeste og mellemste førtidspension. Personer, der den 1. januar 1984 overgik til at modtage pension efter § 3, stk. 3 og 4, i den nævnte lov, og som på dette tidspunkt var under 60 år, og personer, der tilkendes pension efter § 3, stk. 3 og 4, i den nævnte lov inden det fyldte 60. år, overgår til at modtage forhøjet almindelig førtidspension. Andre personer, der modtager pension efter § 3, stk. 3 og 4, i den nævnte lov, overgår til at modtage almindelig førtidspension. Enlige kvinder, der den 1. januar 1984 er fyldt 62 år uden at modtage pension, og som har ret til pension efter § 3, stk. 4, i nævnte lov, har ret til almindelig førtidspension.