Pensionsafkastbeskatningsloven § 32
§ 32
Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt
- 1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for skattekontrollen,
- 2) undlader at indgive opgørelse efter §§ 21-24 eller
- 3) undlader at indbetale skatten rettidigt.
Stk. 2.
Den, der begår den nævnte overtrædelse med forsæt til skatteunddragelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Stk. 3.
I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 4.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.