Oversvømmelsesloven
Lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer

Kapitel 1 Formål og definitioner

  1. § 1
    Loven har til formål at fastlægge rammerne for vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer med henblik på at nedbringe de negative følger af oversvømmelser for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter.
  1. § 2
    I denne lov forstås ved:
    1. 1) Oversvømmelse: En midlertidig vanddækning med vand fra vandløb og søer af arealer, der normalt ikke er dækket af vand.
    2. 2) Oversvømmelsesrisiko: Kombinationen af sandsynligheden for en oversvømmelse og de potentielle negative følger for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter, der er forbundet med oversvømmelser.

Kapitel 2 Risikoområder

  1. § 3
    Miljøministeren foretager en vurdering af oversvømmelsesrisikoen for hvert vanddistrikt. På baggrund heraf udpeger miljøministeren risikoområder, hvor der er en potentiel væsentlig oversvømmelsesrisiko, eller hvor en sådan må anses for sandsynlig.
  2. Stk. 2.
    Udpegning af risikoområder sker efter forhandling med transport- og bygningsministeren og efter høring af de berørte kommuner.
  3. Stk. 3.
    Revurdering af oversvømmelsesrisikoen og udpegning af risikoområder skal ske hvert sjette år og være i overensstemmelse med § 4. Ved revurderingen vurderes det, om grundlaget for udpegning af risikoområder er ændret, og om andre områder skal udpeges til risikoområder.
  4. Stk. 4.
    Miljøministeren offentliggør vurderingen og udpegningen af risikoområder samt senere revurderinger heraf.
  1. § 4
    Vurderingen af oversvømmelsesrisikoen skal indeholde følgende:
    1. 1) Topografiske kort, som viser arealanvendelsen i vanddistriktet.
    2. 2) En beskrivelse af historiske oversvømmelser, som har forårsaget omfattende skader på menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter, og som sandsynligvis gentages, herunder en beskrivelse af oversvømmelsernes omfang og strømningsveje (vandets bevægelse i et oversvømmet område beskrevet f.eks. ved hastigheds- og retningsangivelser) samt en vurdering af de skader, der er sket.
    3. 3) En beskrivelse af større oversvømmelser, der har fundet sted tidligere, hvor der kan forventes omfattende skader som følge af lignende hændelser i fremtiden.
    4. 4) Eventuelt en beskrivelse af, hvilke skader fremtidige oversvømmelser vil kunne forårsage på menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter, idet forhold som topografi, vandløbenes beliggenhed og deres generelle hydrologiske og geomorfologiske kendetegn, herunder lavbundsarealer som ferske enge og ådale som naturlige overløbsområder, effektiviteten af de eksisterende menneskeskabte infrastrukturer til oversvømmelsessikring, befolkningsområders beliggenhed, områder med økonomisk aktivitet og udviklinger på lang sigt, herunder klimaændringers indvirkning på forekomsten af oversvømmelser, så vidt muligt tages i betragtning.
  2. Stk. 2.
    I revurderinger af oversvømmelsesrisikoen skal desuden indgå oplysninger om klimaændringernes sandsynlige indvirkning på forekomsten af oversvømmelser.
  1. § 5
    Miljøministeren udarbejder for hvert vanddistrikt et kort over faren for oversvømmelse og et kort over oversvømmelsesrisikoen for hvert af de områder, der er udpeget efter § 3, stk. 1, jf. lovens bilag 1.
  2. Stk. 2.
    Kortene skal koordineres med de basisanalyser, der er udarbejdet efter § 6, jf. § 39, stk. 4, i lov om vandplanlægning.
  3. Stk. 3.
    Kortene skal revurderes senest hvert sjette år. Ved revurdering vurderes det, om kortene på baggrund af nye oplysninger helt eller delvis skal ændres.
  4. Stk. 4.
    Miljøministeren offentliggør kortene og senere revurderinger heraf.

Kapitel 3 Risikostyringsplaner

  1. § 6
    Kommunalbestyrelsen udarbejder en risikostyringsplan i overensstemmelse med lovens bilag 2 for hvert af de udpegede risikoområder.
  2. Stk. 2.
    Risikostyringsplanerne skal koordineres med regler om indsatsprogram udstedt med hjemmel i lov om vandplanlægning.
  3. Stk. 3.
    Risikostyringsplanen kan ændres i planperioden efter reglerne i dette kapitel.
  1. § 7
    Kommunalbestyrelsen offentliggør ved annoncering forslag til risikostyringsplaner og senere revurderinger heraf. Offentliggørelse ved annoncering kan ske udelukkende digitalt. Forslag skal være offentligt tilgængelige.
  2. Stk. 2.
    Miljøministeren kan fastsætte regler om frister for offentliggørelse af forslag til risikostyringsplaner og senere revurderinger heraf.
  3. Stk. 3.
    Kommunalbestyrelsen offentliggør ved annoncering forslag til revurderinger af risikostyringsplaner hvert sjette år. Offentliggørelse ved annoncering kan ske udelukkende digitalt.
  4. Stk. 4.
    Samtidig med offentliggørelsen sendes forslagene til de statslige, regionale og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af forslagene.
  5. Stk. 5.
    Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på mindst 6 måneder for fremsættelse af indsigelser mod forslagene.
  1. § 8
    Efter udløbet af fristen i § 7, stk. 5, vedtager kommunalbestyrelsen risikostyringsplanerne, jf. dog stk. 2 og § 9.
  2. Stk. 2.
    Hvis der efter høringen foretages ændringer i det offentliggjorte forslag, som på væsentlig måde berører andre myndigheder eller borgere end dem, der ved indsigelsen har foranlediget ændringen, kan vedtagelse af planen ikke ske, før de pågældende har haft lejlighed til at udtale sig. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist herfor. Hvis ændringen er så omfattende, at der kan siges at foreligge et nyt forslag til plan, skal procedurerne i dette kapitel følges.
  3. Stk. 3.
    Kommunalbestyrelsen offentliggør ved annoncering de vedtagne risikostyringsplaner og senere revurderinger heraf. Offentliggørelse ved annoncering kan ske udelukkende digitalt. De endeligt vedtagne risikostyringsplaner skal være offentligt tilgængelige.
  4. Stk. 4.
    Snarest muligt efter vedtagelsen sender kommunalbestyrelsen risikostyringsplanerne til miljøministeren. Miljøministeren kan fastsætte regler om frist for fremsendelse af risikostyringsplaner.
  5. Stk. 5.
    Miljøministeren sammenfatter og offentliggør vedtagne risikostyringsplaner for hvert vanddistrikt. De sammenfattede risikostyringsplaner skal udarbejdes i overensstemmelse med lovens bilag 2, dog på vanddistriktsniveau.
  6. Stk. 6.
    Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om kravene til offentliggørelse og offentlig tilgængelighed af de vedtagne risikostyringsplaner. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen digitalt skal fremsende risikostyringsplanen, herunder bestemte oplysninger fra risikostyringsplanen, i bestemte it-systemer, særlige digitale formater el.lign.
  1. § 9
    Et forslag til risikostyringsplan kan ikke vedtages, hvis andre kommunalbestyrelser har gjort skriftlig indsigelse over for kommunalbestyrelsen inden udløbet af fristen efter § 7, stk. 5. Forslaget kan herefter først vedtages, når der er opnået enighed om de nødvendige ændringer.
  2. Stk. 2.
    Såfremt der ikke kan opnås enighed mellem kommunalbestyrelserne, forelægges sagen for miljøministeren, som herefter træffer afgørelse om den nødvendige ændring.
  1. § 10
    Miljøministeren kan til varetagelse af statslige interesser eller opfyldelse af internationale forpligtelser fremsætte indsigelser mod et forslag til risikostyringsplan inden udløbet af fristen efter § 7, stk. 5. Forslaget kan herefter først vedtages, når der er opnået enighed om den nødvendige ændring.
  2. Stk. 2.
    Såfremt der ikke ved forhandling kan opnås enighed, træffer miljøministeren afgørelse om den nødvendige ændring.
  1. § 11
    Kommunalbestyrelsen er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af risikostyringsplanerne og skal herunder sikre gennemførelsen af disse.

Kapitel 4 Administrative bestemmelser

  1. § 12
    Miljøministeren kan bemyndige en statslig myndighed oprettet under ministeriet eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
  2. Stk. 2.
    Miljøministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages til miljøministeren.
  3. Stk. 3.
    Miljøministeren kan endvidere fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.
  1. § 13
    Miljøministeren fastsætter nærmere regler om vurdering og risikostyring for oversvømmelse fra vandløb og søer i det internationale vanddistrikt, herunder fravigelse af lovens bestemmelser i det internationale vanddistrikt.
  1. § 14
    Miljøministeren fastsætter regler med henblik på at gennemføre eller anvende EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse.

Kapitel 5 Klage og søgsmål

  1. § 15
    Endeligt vedtagne risikostyringsplaner og senere revurderinger af disse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål.
  2. Stk. 2.
    Miljø- og Fødevareklagenævnets formand kan på nævnets vegne træffe afgørelse i sager, der ikke skønnes at have meget væsentlig interesse i forhold til lovens formål.
  3. Stk. 3.
    Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
  1. § 16
    Klageberettiget efter § 15 er følgende:
    1. 1) Miljøministeren.
    2. 2) Enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagen.
    3. 3) Offentlige myndigheder.
    4. 4) Lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen.
    5. 5) Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø.
    6. 6) Landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
  2. Stk. 2.
    Ved klage indgivet af klageberettigede efter stk. 1, nr. 5 og 6, kan Miljø- og Fødevareklagenævnet kræve, at foreningerne eller organisationerne dokumenterer deres klageberettigelse ved indsendelse af vedtægter.
  1. § 17
    Klage skal være indgivet skriftligt, inden 4 uger efter at den endeligt vedtagne risikostyringsplan er offentliggjort. Hvis klagefristen udløber en lørdag, en søndag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
  2. Stk. 2.
    Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Endvidere skal efterfølgende kommunikation om klagesagen ske ved anvendelse af digital selvbetjening. En klage anses for indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med myndighedens bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter.
  3. Stk. 3.
    Når myndigheden videresender klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, sender den samtidig en kopi af sin udtalelse til de i klagesagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til Miljø- og Fødevareklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen.
  4. Stk. 4.
    Myndighedens videresendelse af klage til og efterfølgende kommunikation om klagesagen med Miljø- og Fødevareklagenævnet skal ske ved anvendelse af digital selvbetjening. Det samme gælder sager, hvor klage ikke er indgivet ved anvendelse af digital selvbetjening, men hvor Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse om, at klagen ikke afvises.
  5. Stk. 5.
    Indgives en klage ikke ved anvendelse af digital selvbetjening, skal myndigheden snarest videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. I sådanne tilfælde finder stk. 2, 4. og 5. pkt., og stk. 3 ikke anvendelse.

Kapitel 6 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

  1. § 18
    Loven træder i kraft den 1. januar 2010.
  2. Stk. 2.
    Miljøministeren foretager de to første høringer af henholdsvis forslag til udpegning af risikoområder og revurdering af forslag til udpegning af risikoområder efter § 3, stk. 2, i perioderne fra den 1. januar til den 31. marts 2011 og fra den 1. januar til den 31. marts 2018.
  3. Stk. 3.
    Miljøministeren afslutter den første vurdering og udpegning af risikoområder efter § 3, stk. 1, senest den 22. december 2011. Den første revurdering af vurderingen og udpegningen af risikoområder efter § 3, stk. 3, afsluttes senest den 22. december 2018.
  4. Stk. 4.
    Miljøministeren udarbejder kortene over faren for oversvømmelse og kortene over oversvømmelsesrisikoen, jf. § 5, stk. 1, senest den 22. december 2013.
  5. Stk. 5.
    Kommunalbestyrelsen offentliggør forslag til risikostyringsplaner, jf. § 7, stk. 1, senest den 22. december 2014.
  6. Stk. 6.
    Kommunalbestyrelsen vedtager risikostyringsplaner, jf. § 8, stk. 1, senest den 22. oktober 2015.
  7. Stk. 7.
    Miljøministeren offentliggør en samlet risikostyringsplan for hvert vanddistrikt, jf. § 8, stk. 5, senest den 22. december 2015.

Kapitel 7 Ændringer i planloven

  1. § 19
    (Udelades)
  1. § 20
    Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.