Overgangsloven § 179
§ 179
§ 50 a, stk. 1, og § 51, stk. 1, om annullation, suspension og anerkendelsessøgsmål i lov om kommunernes styrelse gælder tilsvarende for
- 1) en beslutning truffet af det forberedende forretningsudvalg for Region Østdanmark, når beslutningen ikke kan indbringes for det forberedende regionsråd for Region Østdanmark,
- 2) en beslutning truffet af et forberedende sundhedsråd i Region Østdanmark, når beslutningen ikke kan indbringes for det forberedende reigonsråd for Region Østdanmark,
- 3) en beslutning truffet af et forberedende sundhedsråd i Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark, når beslutningen ikke kan indbringes for regionsrådet,
- 4) en beslutning truffet af formanden for det forberedende regionsråd i Region Østdanmark efter § 86 i denne lov, jf. § 31, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse,
- 5) en beslutning truffet af formanden for det forberedende forretningsudvalg for Region Østdanmark efter § 77, stk. 2, i denne lov, jf. § 22, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, når beslutningen ikke kan indbringes for det forberedende regionsråd for Region Østdanmark,
- 6) en beslutning truffet af en formand for et forberedende sundhedsråd i Region Østdanmark efter § 82, stk. 2, i denne lov, jf. § 22, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, når beslutningen ikke kan indbringes for det forberedende regionsråd for Region Østdanmark, og
- 7) en beslutning truffet af en formand for et forberedende sundhedsråd i Region Nordjylland, Region Midtjylland eller Region Syddanmark efter § 36, stk. 2, i denne lov, jf. § 22, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, når beslutningen ikke kan indbringes for regionsrådet.