Nemkontoloven § 35

  1. § 35
    Loven træder i kraft den 1. juli 2025.
  2. Stk. 2.
    Fysiske og juridiske personer, der har været private udbetalere efter § 5 a i lov om offentlige betalinger m.v., og som har foretaget kontoopslag i nemkontosystemet til og med den 30. juni 2025, men som ikke er bosiddende eller har registreret hjemsted i Danmark, i et andet EU-/EØS-land eller på Færøerne og ikke er offentlig udbetaler efter § 8, kan uanset § 17, stk. 2, foretage kontoopslag, jf. § 17, stk. 1, til og med den 30. juni 2026.
  3. Stk. 3.
    Fysiske og juridiske personer, der har været tilsluttet nemkontosystemet som private betalingsformidlere til og med den 30. juni 2025, kan uanset § 18, stk. 2, forblive tilsluttet nemkontosystemet som privat kontoformidler, jf. § 18, stk. 1, til og med den 30. juni 2026.
  4. Stk. 4.
    Regler, der er fastsat i henhold til § 1, stk. 7 og 8, § 3, stk. 1 og 5, § 4, stk. 1, og § 5, stk. 2, i lov om offentlige betalinger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 494 af 4. maj 2023, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af denne lov. Det samme gælder regler fastsat i medfør af § 12, stk. 6, i lov om offentlige betalinger m.v., i det omfang reglerne undtager institutioner, foreninger og fonde m.v. fra bestemmelserne i §§ 1-2 a, § 3, stk. 1 og 5, og §§ 4-5 c, 6 a og 6 b i lov om offentlige betalinger m.v.