Navneloven § 30

  1. § 30
    Loven træder i kraft den 1. april 2006. Ansøgninger om navnebevis, der er indsendt til en statsforvaltning inden denne dato, færdigbehandles af statsforvaltningen efter reglerne i denne lov. Statsforvaltningen tilbagebetaler et indbetalt beløb efter §§ 17 a og 17 b i den hidtidige navnelov.
  2. Stk. 2.
    (Udelades)
  3. Stk. 3.
    Adresseringsmellemnavn, der inden lovens ikrafttræden er registreret i Det Centrale Personregister, kan forblive registreret i dette register, indtil den pågældende ændrer mellem- eller efternavn eller adresseringsmellemnavnet slettes efter ansøgning fra den registrerede.
  4. Stk. 4.
    Social- og boligministeren kan fastsætte regler om, at personer, der i medfør af den tidligere navnelovgivning har fået tilladelse til at bære et navn som andet eller senere fornavn, kun kan bortkaste sit første fornavn, såfremt den pågældende samtidig beholder eller tager et andet første fornavn, der opfylder betingelserne i § 13.
  5. Stk. 5.
    Er et faderskab fastslået eller anerkendt efter de regler, der var gældende før den 1. januar 1938, eller er alene bidragspligt fastslået, kan navneændringer efter § 4, stk. 1, nr. 2, til faderens eller den bidragspligtiges navn kun tillades med samtykke fra faderen eller den bidragspligtige.