Miljøvurderingsloven § 29
§ 29
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at indgivelse af ansøgninger efter §§ 18 og 19 og fremlæggelse af miljøkonsekvensrapport efter § 20 skal ske ved anvendelse af digital selvbetjening eller indgives digitalt.
Stk. 2.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger bygherren skal afgive ved ansøgning efter §§ 18 og 19, og at indgivelse af ansøgninger skal ske på et særligt skema.
Stk. 3.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger bygherren skal fremlægge i miljøkonsekvensrapporten til myndigheden, og i hvilken form oplysningerne skal indgives.