Luftfartsloven § 11
§ 11
Såfremt registreringsmyndigheden kan tage begæringen til følge, skal luftfartøjet registreres og tildeles registreringsmærke.
Stk. 2.
I registret skal indføres:
- a) luftfartøjets nationalitets- og registreringsmærker,
- b) nødvendige oplysninger til identificering af luftfartøjet,
- c) oplysninger om ejeren og ejerens erhvervelse af luftfartøjet,
- d) bemærkning om luftfartøjets luftdygtighedsbevis,
- e) registreringsdatoen,
- f) andre oplysninger efter bestemmelse af transportministeren.