Lodsloven §§ 16-18
§ 16
Lodser skal informere skibe om forhold, som har betydning for sejladssikkerhed, miljø eller andre samfundsmæssige hensyn.
Stk. 2.
Lodser skal indberette til relevant myndighed observerede forhold, som har betydning for sejladssikkerhed, miljø eller andre samfundsmæssige hensyn.
Stk. 3.
Søfartsstyrelsen fastsætter nærmere regler om lodsers pligter i henhold til stk. 1 og 2.
§ 17
Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om skærpede arbejdsmiljø- og hviletidsregler m.v., som arbejdets særlige forhold tilsiger.
Stk. 2.
Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om, at selvstændige lodser skal følge de for ansatte lodser gældende regler om arbejdsmiljø m.v.
Stk. 3.
Søfartsstyrelsen fastsætter regler om kontrolforanstaltninger vedrørende arbejdsmiljø, hviletid m.v.
§ 18
Lodserierne skal være hjemmehørende i et EU/EØS-land.
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at lodsning kan udføres af lodserier, der er hjemmehørende i et land uden for EU/EØS.