Landbrugsstøtteloven § 2
§ 2
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling nedsætter et udvalg med den opgave at rådgive med hensyn til stillingtagen til Det Europæiske Fællesskabs landbrugspolitik samt med hensyn til tilrettelæggelse af administrationen heraf. Udvalget består af 24 af ministeren udnævnte medlemmer.
Stk. 2.
Til udvalget udpeger ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling 2, økonomi- og erhvervsministeren 1, Dansk Industri 2, Dansk Erhverv 2, Landbrug & Fødevarer 7, Dansk Gartneri 4, Brancheudvalget for Frugt og Grønt 1, Økologisk Landsforening og Øgruppen (Dansk Økologileverandørforening) i fællesskab 1, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 1, Forbrugerrådet 1, Danmarks Naturfredningsforening 1 og Friluftsrådet 1 medlem.
Stk. 3.
Der kan møde stedfortræder for hvert af medlemmerne. Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling udnævner en af Miljø- og Fødevareministeriets repræsentanter i udvalget til formand for udvalget og fastsætter udvalgets forretningsorden. Udvalgets sekretariatsopgaver varetages af ministeriet.