Krigsmaterielloven § 1
§ 1
Lovens regler om krigsmateriel finder anvendelse på:
- 1) Materiel, som er konstrueret til militær anvendelse, og som ikke finder civil anvendelse.
- 2) Skydevåben samt genstande, der fremtræder som skydevåben og som følge af konstruktionen eller det anvendte materiale kan ombygges hertil. Loven finder dog ikke anvendelse på de i 1. pkt. nævnte skydevåben og genstande, hvis de er specielt konstrueret til jagtbrug, sportsbrug el.lign.
- 3) Ammunition, som kan anvendes til militære formål.
- 4) Krudt og sprængstoffer.
- 5) Komponenter og dele, som er konstrueret til at anvendes i materiel m.v. som nævnt ovenfor, og som ikke finder civil anvendelse.
Stk. 2.
Virksomheder, som staten ejer, er ikke omfattet af loven.