Konkursskatteloven § 12 a
§ 12 a
I det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, og senere indkomstår kan resterende negativ skat af negativ aktieindkomst ikke modregnes i slutskat hos den skattepligtige eller dennes ægtefælle.
Stk. 2.
Resterende negativ skat hos skyldneren fra tidligere indkomstår, som efter personskattelovens § 8 a kan fratrækkes i slutskatten for det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, kan fratrækkes i skatten af konkursindkomsten.
Stk. 3.
Negativ aktieindkomst, der medtages med 70 pct. i konkursindkomsten, jf. § 11, stk. 2, kan ikke fradrages i den øvrige indkomst hos skyldneren eller dennes ægtefælle i indkomstår, hvor skyldnerens bo er under konkursbehandling, eller senere indkomstår.