Konkursskatteloven § 10

  1. § 10
    Er der truffet bestemmelse om, at konkursindkomsten er skattepligtig, skal skyldneren indgive særskilte oplysningsskemaer efter skattekontrollovens § 5 vedrørende denne indkomst for det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, for hvert af de følgende hele indkomstår under konkursen samt for perioden fra begyndelsen af det sidste indtægtsår under konkursen og indtil konkursens slutning. Oplysningsskemaer efter skattekontrollovens § 5 skal afgives inden udløbet af den frist, der gælder for afgivelse af oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 for det indkomstår, hvori konkursen sluttes.
  2. Stk. 2.
    Bostyret skal meddele skyldneren de nødvendige oplysninger til brug for afgivelsen af oplysningsskemaet, jf. skattekontrollovens § 5.
  3. Stk. 3.
    Skatten af konkursindkomsten betales efter de regler, der gælder for indkomstskatten i det indkomstår, hvori konkursen sluttes.