Konkursloven § 208
§ 208
Proklama skal udstedes straks efter gældssaneringssagens indledning.
Stk. 2.
Ved proklama indrykker skifteretten én bekendtgørelse i Statstidende. Bekendtgørelsen skal indeholde oplysning om
- 1) skyldnerens navn, tidligere navne, adresse og fødselsdato samt navn og adresse på en eventuel personligt ejet virksomhed og dennes cvr-nr.,
- 2) opfordring til enhver, der har en fordring mod skyldneren, til at anmelde fordringen inden 8 uger efter bekendtgørelsen,
- 3) en person, til hvem anmeldelse skal ske, og
- 4) retsvirkningerne af for sen anmeldelse efter § 208 b, stk. 1.
Stk. 3.
Genpart af bekendtgørelsen sendes straks til alle fordringshavere, som er eller bliver skifteretten bekendt. I de i § 197 a, stk. 1, nævnte tilfælde skal genparten indeholde opfordring om at fremkomme med oplysninger om omstændigheder af betydning for afgørelsen efter § 197 a, stk. 2.
Stk. 4.
Skifteretten kan bestemme, at proklama tillige skal optages i lokale eller almindeligt læste blade.
Stk. 5.
Skifteretten sender straks efter gældssaneringssagens indledning meddelelse herom til virksomhedspanthavere, jf. tinglysningslovens § 47 c, og fordringspanthavere, jf. tinglysningslovens § 47 d.