Kommissionsloven §§ 31-35

  1. § 31
    Salgskommissionæren, som har givet kommittenten forskud på købesummen, eller som i øvrigt i anledning af hvervet har noget krav mod kommittenten, har for sådan fordring panteret i det gods, der er tilstillet ham til salg, når han eller nogen på hans vegne er i besiddelse af godset eller af konnossement eller fragtbrev af sådan beskaffenhed, at afsenderen ikke uden at forevise det kan råde over godset.
  1. § 32
    I Gods, som en handelskommissionær har modtaget til salg, har han panteret efter § 31 også for fordringer, som hidrører fra andre kommissionshverv fra kommittenten, såfremt denne er handlende, og hvervet falder indenfor hans bedrift.
  1. § 33
    I kraft af den ved §§ 31 og 32 hjemlede panteret kan salgskommissionæren, forsåvidt hans sikkerhed ellers ville udsættes for fare, holde godset tilbage, når kommittenten fordrer det udleveret, og i øvrigt undlade at følge hans forskrifter. Dog må kommissionæren ikke sælge godset imod kommittentens vilje undtagen i de tilfælde, som omtales i næste paragraf.
  1. § 34
    Når den fordring, som er sikret ved panteretten, er forfaldet, kan kommissionæren sælge godset til sin fyldestgørelse. Er godset udsat for hurtig fordærvelse, eller vil dets bevaring medføre uforholdsmæssig store omkostninger, kan kommissionæren, forsåvidt hans sikkerhed ellers ville udsættes for fare, sælge det, selv om fordringen ikke er forfaldet. Finder salg sted, har kommissionæren samme ret til provision, som ellers ville have tilkommet ham.
  2. Stk. 2.
    Forinden salg finder sted, skal kommissionæren så vidt muligt med rimeligt varsel afkræve kommittenten betaling under tilkendegivelse af, at godset vil blive solgt, hvis betaling ikke erlægges. Foregår salget ved en forsvarligt bekendtgjort og afholdt auktion eller på anden forsvarlig måde, kan kommittenten ikke gøre nogen indsigelse mod den opnåede pris.
  1. § 35
    Har salgskommissionæren solgt godset i henhold til hvervet, kan han ved salg eller på anden måde råde over fordringsretten mod køberen, forsåvidt det er fornødent til fyldestgørelse af forfaldne fordringer på kommittenten, for hvilke han ville have haft panteret i godset, hvis dette havde været i hans besiddelse. Regelen i § 34, 2det stykke, 1ste punktum, finder tilsvarende anvendelse.