Kildeskatteloven § 62 G
§ 62 G
Hvis en skattepligtig får nedsat sin ansættelse af almindelig indkomstskat, og den skattepligtiges ansættelse af særlig indkomstskat forhøjes i sammenhæng hermed, beregnes kun rente efter § 62 A, stk. 3 og 4, og § 62 E af det beløb, hvormed det nedsatte skattebeløb med tillæg efter § 61, stk. 2, eller procentgodtgørelse efter § 62, stk. 2, overstiger det beløb, som den skattepligtiges særlige indkomstskat forhøjes med. Hvis en skattepligtig får nedsat sin ansættelse af særlig indkomstskat og den skattepligtiges ansættelse af almindelig indkomstskat forhøjes i sammenhæng hermed, beregnes kun rente af det beløb, hvormed den nedsatte særlige indkomstskat overstiger det beløb, som den skattepligtige efter § 62 A, stk. 1 og 2, skal betale som følge af forhøjelsen af den almindelige indkomstskat.