Jernbaneloven § 82

  1. § 82
    Når en ulykke eller hændelse på jernbaneområdet er indtruffet i Danmark, skal Havarikommissionen omgående underrettes herom af den pågældende jernbanevirksomhed og infrastrukturforvalter.
  2. Stk. 2.
    En jernbanevirksomhed, der benytter dansk registreret køretøj, skal omgående underrette Havarikommissionen herom, hvis ulykken eller hændelsen på jernbaneområdet sker i udlandet.
  3. Stk. 3.
    Trafikstyrelsen skal omgående underrette Havarikommissionen om de ulykker og hændelser på jernbaneområdet, som Trafikstyrelsen bliver bekendt med.
  4. Stk. 4.
    De pågældende jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere og Trafikstyrelsen videregiver omgående alle tilgængelige oplysninger om ulykken eller hændelsen til Havarikommissionen.
  5. Stk. 5.
    Havarikommissionen træffer hurtigst muligt og senest 2 måneder efter modtagelse af meddelelsen om ulykken eller hændelsen afgørelse om, hvorvidt en undersøgelse skal indledes.
  6. Stk. 6.
    Transportministeren fastsætter nærmere regler om underretningspligt og rapportering af ulykker og hændelser på jernbaneområdet.