Inkassoloven §§ 24-27

  1. § 24
    En afgørelse om tilbagekaldelse i medfør af § 21, stk. 1 og 2, skal indeholde oplysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse, jf. §§ 25 og 26, og om fristen herfor.
  1. § 25
    En tilbagekaldelse i medfør af § 21, stk. 1, kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over for den myndighed, der har meddelt tilbagekaldelsen, inden 4 uger efter, at afgørelse om tilbagekaldelse er meddelt den pågældende. Sagen indbringes herefter af myndigheden for retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 80 uden medvirken af domsmænd.
  2. Stk. 2.
    Anmodning efter stk. 1 har opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling ikke må udøve virksomheden. Hvis tilbagekaldelsen findes lovlig ved dommen, kan det i denne bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.
  1. § 26
    Den, hvis autorisation er tilbagekaldt i medfør af § 21, stk. 2, kan forlange tilbagekaldelsen indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over for den myndighed, der har meddelt tilbagekaldelsen, inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Sagen indbringes af myndigheden for retten i den borgerlige retsplejes former.
  2. Stk. 2.
    Anmodning efter stk. 1 har ikke opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling kan fortsætte inkassovirksomheden. Ankes en dom, hvorved en tilbagekaldelse ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, at den pågældende ikke må udøve inkassovirksomhed under ankesagen.
  1. § 27
    En tilbagekaldelse af en autorisation i medfør af § 21 kan til enhver tid efter ansøgning ophæves. Ansøgning herom kan dog ikke indgives tidligere end 1 år efter, at ophævelse senest ved endelig afgørelse er nægtet. Ansøgeren kan forlange en nægtelse af ophævelse indbragt for domstolene, såfremt der er forløbet mindst 2 år efter, at ophævelse senest er nægtet ved dom. § 24, § 25, stk. 1, 2. og 3. pkt., og § 26, stk. 1, 2. og 3. pkt., gælder tilsvarende.