Hvidvaskloven § 15 a
§ 15 a
Bliver en virksomhed eller en person bekendt med, at de oplysninger om kundens reelle ejere, som er indhentet i medfør af dette kapitel, ikke stemmer overens med de oplysninger om kundens reelle ejere, der er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system, skal uoverensstemmelsen og dokumentation herfor indberettes til Erhvervsstyrelsen hurtigst muligt.
Stk. 2.
Bliver en kompetent myndighed bekendt med uoverensstemmelser i de oplysninger om reelle ejere, der er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system, og de oplysninger om reelt ejerskab, som er tilgængelige for myndigheden, skal uoverensstemmelsen og dokumentation herfor indberettes til Erhvervsstyrelsen hurtigst muligt. Dette gælder ikke, hvis det vil gribe unødigt ind i myndighedens funktion.
Stk. 3.
Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om den tekniske opfyldelse af indberetningspligten.