Hf-loven § 40
§ 40
For at fremme forsøgsarbejde og pædagogisk udviklingsarbejde kan undervisningsministeren fravige lovens bestemmelser. Det er en betingelse, at forsøgene eller udviklingsarbejdet ikke forringer kursisternes muligheder for at gøre brug af deres højere forberedelseseksamen som grundlag for videre studier eller af deres rettigheder i anden henseende.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan fravige bestemmelserne i denne lov, hvis et kursus tilbyder undervisning, der sigter mod en tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark.
Stk. 3.
Undervisningsministeren kan gøre undtagelser fra loven for en enkelt kursist, hvor helt særlige forhold gør sig gældende.
Stk. 4.
Undervisningsministeren kan yde tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejde, til efteruddannelse og eventuelt til andre formål.